Her er vi så.
Vi er et ægtepar fra Herlufmagle på henholdsvis 54 år og 61 år.
Vi går også under øgenavnene Hr. Pip og Fru Pip.
Da vi i sin tid blev gift fik vi vores øgenavne af nogle af vores venner.
Det var da soleklart at det blev som det gjorde da vi hedder Thrane.
Om os selv kan jeg kort fortælle, at vi hedder
Lis og Flemming Thrane, kaldet Pipperne.
Flemming's interesser er hans PC, en god bog og biler.
Mine interesser er min PC, men også papirklip og perlesyning.
Lige for tiden er det mest kort o.a. i 3D jeg beskæftiger mig med.
Fælles interesser er: En god middag i venners lag, Hjemlig
hygge, En god film, Musik, Naturen og rejser.
Ja og selvfølgelig det vigtigste af alt:
Familien.

Den bestod af to sønner.
Den ene, Preben bliver 39 år til sommer og han har en sød kone.
De tog fusen på alle i sommeren 2004. Vi var inviteret til fødselsdage hos
dem, men det var ikke det eneste der skulle foregå. De blev nemlig
gift hjemme i deres have. Det var Borgmesteren der kom og foretog
vielsen. Vi blev alle meget glædeligt overraskede over begivenheden.
De har sammen to dejlige unger, tvillingerne Oliver og Mia på 6 år.
Endvidere er vi så heldige at der er tre bonusbørnebørn. Det er
Charlotte's fra tidligere, men det er tre dejlige drenge, så jeg/vi er
glade/stolte over at have fået de ekstra børnebørn.



Her er Preben og Charlotte på deres bryllupsdag.

Den anden søn, Michael blev pludseligt taget fra os d. 01. september 2004
Han blev kun 37 år. Det er godt nok det værste man kan komme ud for,
at skulle sige farvel til ens barn. Jeg har så svært ved at forstå
meningen i det. Det knuser en moders hjerte. Det er så forbandet hårdt.
Jeg vil ALTID elske og savne Michael.
Han vil ALTID være i mit hjerte.
Han efterlod to dejlige unger. Jeanette deri dag 10 år og er glad for at gå i skole.
Erik er i dag 6 år og går i 0´de klasse.
De to børn er rigtigt glade for hinanden.

Michael var separeret fra hans kone.
Det skal dog nævnes at vi har et godt forhold til Rebecca, det er dejligt.
Vi kan altid ringe eller komme op og besøge dem. Det er bare så skønt.
Vi vil jo IKKE miste vores børnebørn, så derfor er det godt at vi har det
gode forhold til Rebecca.

Endvidere kan nævnes, at vi har to hunkatte, Chili og Kiwi.
Dem er vi selvfølgeligt også meget glade for. De er med
til at præge hverdagen i vores hjem.


ZIP Stat
Flere...




Copyright Fliht.dk © 2006 - 2009