Jeg har fået brystkræft.      

Dette er min beretning om at have fået konstateret brystkræft.
Det primære ved denne beretning er hjælp til selvhjælp.
Det er nemlig min erfaring at ved at skrive kan jeg komme af med nogle af mine tanker.

Det var ved et tilfælde at jeg opdagede en knude i brystet.
Jeg ved godt at vi kvinder bør undersøge os selv engang imellem. Det har jeg ikke været
flittig til. Eller rettere sagt, jeg har ikke just holdt øje med om der har været forandringer
på mig.
Som sagt var det rent tilfældigt at jeg opdagede knuden. Der var noget der irriterede og
jeg tog mig til brystet. Jeg undrede mig over den knude jeg kunne mærke. I nogle dage
gik jeg og tænkte over det og blev så enig med mig selv om at jeg nok hellere måtte gå
til lægen med det.

d. 25. januar 2008

D. 25. januar var jeg så hos min læge og hun mente at det skulle undersøges ordentligt da
hun som hun sagde ”ikke kunne sige om det var noget godt eller skidt”. Hun henviste mig
til Ringsted sygehus og sagde at jeg ret hurtigt ville høre derfra, da jeg gerne skulle
indkaldes inden for 14 dage. Der gik ikke mange dage så fik jeg brev fra sygehuset med
en tid til undersøgelse d. 8. februar.

d. 8. februar 2008

Først blev jeg undersøgt af en læge. Han fortalte at jeg skulle igennem nogle flere
undersøgelser for at man kunne finde ud af hvad det var for knude jeg havde.
Det kunne man ikke bedømme ud fra hans undersøgelse alene.
Det første jeg skulle var til Mammografi, dernæst var det Ultralyd scanning.
Det var en læge der foretog scanningen. Hun tog også prøver ud samt lavede et lille
snit så hun kunne tage nogle vævsprøver. Til sidst skulle jeg have taget røntgen af lunger
og hjerte. Jeg fik så en tid til at komme og få svar på prøverne en uge efter. Lægen der
tog prøverne ud samt sygeplejersken opfordrede mig til ikke at komme alene når jeg
skulle have svar.
Jeg undrede mig over at de opfordrede mig på den måde.
Mon der var noget galt??
Tjahh, mon ikke lægen kunne se på prøverne hun havde taget ud om det var godt eller
skidt??
Hun burde kunne se det da hun jo er vant til den slags undersøgelser. (mente jeg)
På et tidspunkt sagde hun jo noget til sygeplejersken ret så stille at jeg ikke hørte hvad
hun sagde. Da hun var færdig med at tage prøver sagde hun til mig ”at det jo kan være
en knude”.
”Hvad mener du med det”, spørger jeg. ”Kræft”. Dertil sagde hun kun ja.
Jeg var færdig med undersøgelsen og kunne tage tøjet på igen.
Sygeplejersken opfordrede mig igen til at jeg ikke kom alene ugen efter.

Kors i hytten hvor er en uge lang tid når man går og venter på svar.
Det er godt nok nervepirrende.
Har de godt eller skidt at fortælle en.
Når tankerne har været for meget på det dårlige har jeg skældt mig selv ud og tænkt at
det ikke kan være rigtigt da det jo ikke har ligget til min familie at få kræft.
Jeg har også brugt min PC meget og siddet og ”leget”.
Jeg er med i en gruppe på nettet hvor vi leger med programmet Paint Shop Pro.
Vores moderator for gruppen har lavet en skole hvor man skal lave billeder efter hendes
tutorials. Når man har lavet tre billeder sender man dem til sin ”skolefrøken”.
Er de OK får man 3 nye pass. Jeg er så heldig at jeg får flere pass så jeg har noget at
lege med da hun ved at det hjælper mig at sidde og lege.
Zaza er bare en skat. Der er kun 4 i gruppen jeg har fortalt hvad der er galt med mig.
Der er jo altid nogle man er mere fortrolige med end andre. Så jeg har fået positiv
særbehandling og det er jeg enormt glad for.

d. 15. februar 2008

Så går turen til Ringsted sygehus så jeg kan få svar på prøverne.
Flemming er med mig så vi får begge den dumme besked samtidig.
Lægen fortæller at det ikke er godt men at han er sikker på at det kan fjernes så jeg kan
blive rask igen. Det tager godt nok på kræfterne og jeg tuder, prøver dog at holde igen
og det lykkedes nogenlunde. Jeg vil ikke vise Flemming hvor meget det går mig på,
derfor prøver jeg på at holde igen. Flemming holder mig i hånden og giver mig et klem.
Jeg tror det er lidt af et chok for ham. Jeg kan forestille mig at han sender hans mor og
mormor en tanke, de døde begge af kræften. Det var dog tyktarmskræften der tog dem.
Som sagt siger lægen at det er kræft.
Der bliver lagt en plan for den videre behandling de vil sende mig igennem.
Først vil de fjerne nogle lymfeknuder for at se om det har bredt sig.
Dernæst skal jeg i kemobehandling for at stoppe det.
Så fjerner de knuden og til sidst er det strålebehandling.
Jeg syntes godt nok det lyder som en langvarig behandling. Det lyder helt uoverskueligt.
Efter en længere snak med lægen bliver jeg sendt til blodprøvetagning, jeg skal også
snakke med narkoselægen. Når det er overstået skal jeg komme tilbage til sygeplejersken.
Jeg får en mødetid til ugen efter d.22. februar og hun viser mig hvor jeg skal komme hen.
Jeg får også en seddel om at jeg skal på Næstved sygehus dagen inden d. 21. februar for
at få sprøjtet noget radioaktivt ind i brystet.
Det hele virker så uoverskueligt på mig, jeg har svært ved at forstå det rigtigt.
Det kan jo ikke være rigtigt at jeg har fået kræft, det ligger jo slet ikke til min familie.
Tankerne farer forvildet rundt i hovedet på mig. Der er jo så mange der skal have besked.
Den jeg syntes var den værste jeg skulle fortælle det til er Preben (min søn).
Hvordan vil han tage det?? Jeg får ringet til ham og fortæller ham det.
Kors hvor er det svært. Jeg må tage mig sammen for ikke at komme til at græde.
Jeg prøver så godt jeg kan at sige det til ham som om det ikke er noget at regne det
store med. Jeg vil jo så nødigt gøre ham bange men tror nu ikke det lykkedes.
Jeg kan forestille mig at det kommer som et chok for ham. Jeg er glad for han har
Charlotte at tale med det om og at han har børnene der kræver hans opmærksomhed.
Min storesøster får et chok over meddelelsen og bliver slået helt ud af den.
Jeg får også ringet til nogle af vores venner og fortæller dem om min nye situation.
Der er flere jeg får snakket med som får noget af et chok men som bliver glade over
at der allerede er lagt en plan for det videre forløb.
Jeg aftaler med min søster at hun kører mig til sygehuset om torsdagen hvor jeg skal
have det radioaktive sprøjt ind.

18. februar 2008

Flemming og jeg er ude og handle. Vi er også hos guldsmeden.
Flemming syntes jeg skal have en trøster i form af en ny Troldekugle.
Der er nemlig lige kommet nye Troldekugler på markedet. Vi står inde hos guldsmeden
og kigger på de nye kugler. Den jeg har bestemt mig for er den nye Babytrold men
Flemming syntes åbenbart ikke det er nok så han udvælger to glaskugler også.
Han er da bare en stor skat der lige har forkælet mig med 3 nye Troldekugler til mine
armbånd.

 

           

 

Først på aftenen. Det banker på døren.
Udenfor står en blomsterhandler fra Næstved med en smuk buket blomster til mig.
Hun undskylder mange gange at hun kommer så sent men hendes chauffør er syg så
hun måtte selv køre ud med blomster efter lukketid. Jeg læser kortet og så tuder jeg.
Jeg bliver bare så enormt glad. Det er en buket fra Jani, Hans og Susanne. På kortet
står der: ”Hej Lis. Det var triste nyheder. Vi krydser alt hvad der kan krydses og håber
at buketten kan muntre dig en lille smule op. Ring straks du ved mere eller bare trænger
til at snakke. Vi tænker på dig. Knus fra Jani, Hans og Susanne".
Jamen altså siger jeg til Flemming, de er sgu da tossede. Men kors hvor blev jeg glad for
den flotte buket og de fine ord.

d. 21. februar 2008

I dag skal jeg på Næstved sygehus. Birgit kommer og henter mig så vi kan være der i god
tid. Det kan nemlig være svært at finde P-plads og vi skal lige finde den afdeling hvor jeg
skal møde.
Det går let til en forandring med P-pladsen.
Vi finder også let nok afdelingen jeg skal møde på.
Da jeg bliver kaldt ind kigger Birgit og jeg på hinanden og jeg siger til hende at hun gerne må
gå med ind. Jeg skal blotte overkroppen så sygeplejersken kan sprøjte det radioaktive ind i
mit bryst. Hun sprøjter ind 4 gange rundt om brystvorten. For pokker det gør ondt.
Du milde hvor er jeg ømskindet i mit bryst. Jeg ligger og puster og stønner noget i smerte.
Har lyst til at bande ret så kraftigt men det vil jo ikke hjælpe.
Det bliver heldigvis overstået og jeg kan sætte mig op og samle mig sammen igen.
Sygeplejersken går lige ud for at ordne nogle papirer jeg skal have med til Ringsted
sygehus næste dag. Birgit rejser sig og kommer over til mig med tårer i øjnene og jeg
får en stor krammer.
Hun kunne godt se det gjorde ondt på mig og det kunne hun ikke lide at se. Hun er bare så
ked af det på mine vegne at jeg har reddet denne dumme sygdom og at jeg skal en masse
igennem.
Jeg bliver pænt kørt hjem igen hvor vi sidder og snakker om tingene over en kop kaffe.

d. 22. februar 2008

I dag skal jeg på Ringsted sygehus og have fjernet nogle lymfeknuder.
Flemming kommer hjem fra job kl. 6.15 og vækker mig. Han laver sig en tår kaffe som
han drikker medens jeg går i bad og får tøj på. Jeg skal være på sygehuset kl. 8 så der er
god tid. Vi har kun 17 km til sygehuset så det tager ikke så lang tid at komme dertil.
Jeg er glad for at jeg skal være der så tidligt for så passer det med at Flemming kører mig
på sygehuset inden han tager hjem for at sove. Han har jo været på job om natten så han
skal hjem og sove. Jeg får en seng og hospitalstøj som jeg hopper i. Sygeplejersken
kommer med nogle piller jeg skal tage inden operationen.
Flemming kører hjem ved 9 tiden så han kan få sovet.

Jeg bliver kørt til operationsstuen hvor lægen kommer og siger godnat og så bliver jeg lagt
i narkose. Operationen går som den skal og jeg bliver kørt på opvågningsstuen. Jeg får en
enkelt sprøjte med smertestillende. Der går en time og jeg bliver så kørt tilbage til afdelingen.

Et snit på 8 cm.

Sygeplejersken kommer ind til mig og spørger om jeg vil have noget at drikke og spise.
Jo tak det vil jeg gerne, så hun kommer med en sandwich og noget at drikke.
Lidt senere kommer hun igen for at høre om jeg vil have mere at spise. Jeg siger nej tak da
jeg ikke tør spise for meget så jeg evt. risikerer at det kommer op igen.
Lidt senere kommer hun igen for at høre om jeg vil have kaffe og evt. mere at spise.
Kaffe --- jo tak det kunne jeg godt tænke mig og hun har en sandwich mere med.
Jeg ringer til Preben så han kan høre jeg har det godt efter omstændighederne.
ØV, jeg får vækket ham. Han har jo også været på natarbejde og skal da have sovet.
Han lyder alligevel til at blive glad for at jeg ringede og fortalte ham hvordan jeg havde det.
Jeg ringer også til Birgit og fortæller hende hvordan det går og hun blev glad for at høre
fra mig.
På et tidspunkt kommer lægen ind og fortæller at alt gik som det skulle, at han havde
fjernet 3 lymfeknuder og at efter hvad han kunne se så havde det ikke spredt sig.
Det var gode nyheder. Jeg ringer straks igen til Preben for at fortælle ham hvad lægen lige
har fortalt mig. Han bliver også glad for at få den nyhed.
Bagefter ringer jeg til Rebecca for at fortælle hende det også.
Hun bliver også glad for at jeg ringede og fortalte hende det.
Så ringer jeg igen til Birgit og fortæller hende hvad lægen havde sagt.
Hun blev også glad for at jeg havde ringet igen.
Klokken er omkring 16 og jeg ringer til Flemming så han også kan få nyheden.
Jeg trak den lidt i ørene med at ringe til ham så han kunne nå at få sovet. Han bliver også
glad for det jeg kan fortælle ham og vi aftaler at han kommer i løbet af aftenen så han kan
nå at få noget at spise og hans morgenkaffe.
Jeg skal på toilettet og ringer efter sygeplejersken da jeg har fået at vide at jeg ikke må stå
op selv og gå derud. Hun kommer og hjælper mig på wc.
Senere står jeg op for at komme ud på gangen og gå. Jeg føler mig rundforvirret og holder
mig til væggen. Jeg går frem og tilbage for at komme i gang igen.
Det bliver aftensmadtid og jeg sidder inde i spisestuen sammen med nogle medpatienter
og spiser og snakker.
Jeg når lige at blive færdig med maden så ringer min mobil.
Det er Annita der vil høre hvordan jeg har det. Så var det hendes tur til at blive glad for
hvad jeg kunne fortælle. Medens jeg snakker med Annita kommer Flemming.
Han bliver hos mig til ved 21 tiden. Så sender jeg ham hjem igen.
Jeg kunne godt tage med ham hjem men følte mig for groggy så jeg lod fornuften tale til
mig og blev til næste dag.
Vi aftalte at han skulle komme ved 10.30 tiden.

d. 23. februar 2008

I dag skal jeg hjem igen.
Efter morgenmaden går jeg i bad så jeg kan komme i mit eget tøj.
Birgit ringer til mig ved 10 tiden og fortæller at de lige vil komme en tur over til os og hilse
på mig så hun kan se hvordan jeg har det. Det er selvfølgeligt OK og jeg regner med at de
kommer ved 15 tiden bare til en tår kaffe.
Ved 10.30 tiden kommer Flemming og henter mig.
Jeg får en ny mødetid til d. 5. marts hvor jeg så får svar på operationen og det videre forløb.
På vej hjem er vi lige inde og handle lidt da Flemming vil lave noget lækkert aftensmad til os.
Ved 15 tiden kommer Birgit og Jørgen. Birgit kommer med en rigtig flot buket blomster fra
dem. I buketten er der bl.a. en Orchide som er min yndlingsblomst. Jeg bliver så glad for
blomsterne.

Vi sidder og drikker kaffe og snakker. Så det blev til lidt eftermiddagshygge.
Om aftenen laver Flemming lækkert mad til os.
Jeg får lige tjekket mine mail igennem og ser der er en hilsen fra Pspgirl med den skønneste
engel til at passe på mig, som hun skrev. Den er bare så bedårende, jeg blev så glad for
den. Pspgirl er da bare en skat.

d. 26. februar 2008

Det er tirsdag i dag. Jeg er totalt udkørt. Det eneste jeg har foretaget mig er at afkalke og
vaske kaffemaskinen af. Tømt opvaskeren og vandet blomster. Ganske vist har jeg mange
blomster men jeg fyldte kun vandkanden halvt, ellers var den for tung. Det vil sige der skulle
fyldes vand på flere gange og jeg fik gået flere gange i køkkenet efter vand.
At gå har jeg jo kun godt af.
Jeg kan heller ikke holde ud bare at sidde og ingenting gøre.
Men kors hvor er jeg træt. Jeg syntes ikke jeg har lavet meget men det er åbenbart nok til at
køre mig træt.
Rebecca ringede for at fortælle hvad tid hun og børnene er på stationen på torsdag.
Jeg glæder mig enormt meget til at se dem igen.
Jeg fik også skrevet til gruppen om hvad jeg fejler.

d. 28. februar 2008

I dag kommer Rebecca, Jeanette og Erik. Jeg glæder mig helt vildt.
Vi henter dem på stationen.
Jeanette skal da også have hendes fødselsdagsgave. Den har hun ikke fået endnu.
Hun blev 10 år d. 15. februar, hendes første runde fødselsdag.
Rebecca ville gøre noget specielt ud af det og tog på en rejse til Disney World i Paris.
Det har været en skøn oplevelse for dem alle tre.
Jeg glæder mig til at høre mere om deres tur.
Så der er dømt RÅHYGGE i et par dage.

d. 2. marts 2008

I går skulle Rebecca og børnene hjem igen. Der er jo skole der skal passes.
Det har godt nok været et dejligt afbræk i min grå hverdag.
Kors hvor er det svært at være positiv og kun have positive tanker.
Jeg prøver dog alligevel at være så positiv som muligt.

Nøj, hvor jeg nød de par dage de var her. Rebecca og jeg tog en snak med Jeanette for at
forklare hende om min sygdom og fortalte hende at hun endelig skulle spørge uanset hvad
hun tænkte på.
Jeanette fik så også sin fødselsdagsgave. Åh hvor dejligt, det faldt lige i hendes smag.
Vi havde købt et Troldekugle armbånd med en J kugle. Det skulle på med det samme.
Hun skulle selvfølgeligt også ind på Troldekuglers hjemmeside og se alle de flotte kugler
og det var sjovt at høre hendes udbrud. NØJJJJ – IHHH – WOW og hvad der ellers kom
af ord.
De skulle selvfølgelig også fortælle om deres tur til Disney World Paris og vise billeder.
Det der irriterede mig mest var at jeg havde så fandens ondt.
Jeg har haft ondt i et par dage og det har taget til i smerter.
Så jeg fik ikke ret meget ud af at se billeder fra deres tur. ØV.
Jeg gik i stedet i seng i håb om at smerterne fortog sig.

På trods af smerter nød jeg at have dem her.

Om fredagen var vi ude og handle og Flemming syntes Jeanette skulle have en
Troldekugle mere i hendes armbånd, så vi var også forbi guldsmeden.
Bagefter var vi i BR så Erik også kunne få lov til at vælge sig noget han kunne tænke sig.

Da vi havde kørt dem til toget i Høje Tåstrup og sat dem på toget tog vi forbi City 2.
Der rendte vi ind i Rolf og Jesper (vores to ældste børnebørn). Det var dejligt at se dem
igen og få sludret med dem.
Derefter tog vi en tur til Susanne og Hans i deres sommerhus. Det var dejligt at komme
lidt væk hjemmefra og møde nogle af vores venner.
På et tidspunkt i løbet af aftenen skulle jeg bare hjem. Jeg havde så mange smerter at jeg
ikke kunne holde ud at være nogle steder. Jeg gik på hovedet i seng da vi kom hjem igen.
Men for pokker hvor jeg har nydt først at Rebecca og børnene har været her og derefter
at vi var sammen med Susanne og Hans.

d. 4. marts 2008

Jeg sidder og leger ved min PC. Får lavet de sidste lektioner i det kursus jeg er med i som
er omtalt i starten af dette skriveri. Det hjælper enormt på tankerne at kunne sidde og lege,
så koncentrerer jeg mig om det jeg laver.
Jeg er godt nok spændt på hvad lægen siger i morgen.
Jeg håber og tror på at det ikke har bredt sig. Jeg håber også at jeg hurtigt kommer i den
videre behandling så jeg kan blive rask og frisk igen.
Det irriterer mig at jeg har så pokkers ondt og ikke kan ret meget.
Det vil jeg gerne have lavet om på så jeg kan være mere med.
Jeg har fået en smadder sød mail fra Zaza med den skønneste engel der skal passe på mig.
Den er jeg bare så glad for. Zaza er da bare en skat.

d. 5. marts 2008

I dag var jeg på sygehuset for at få resultatet af undersøgelsen af de lymfekirtler
der blev taget ud.
Lægen fortalte at kræften IKKE har bredt sig.
Kors i hytten hvor var det en god besked at få.
Jeg skal først have kemo og det får jeg på Næstved sygehus.
Lægen skriver dertil og han sagde at han ville regne med at jeg ville høre derfra i løbet
af en uges tid. Der tager de så stilling til hvor mange gange jeg skal have kemo inden
jeg skal tilbage til Ringsted sygehus hvor de så fjerner knuden.
Jeg var godt og grundig nervøs for hvad lægen havde og sige mig og jeg må indrømme
at jeg blev glad for at høre at kræften ikke har bredt sig.
Sikke en nyhed jeg bare måtte ringe og fortælle til flere.
Preben blev utroligt lettet kunne jeg høre. Det var som om der faldt en kæmpe sten på
gulvet. Han sagde flere gange at det var godt at høre min kræft ikke har bredt sig.
Så ja han blev glad.
Det samme gjorde Rebecca. Jeg kunne høre på hende hvor glad hun blev.
Hun ville skynde sig at fortælle Jeanette det.
Ja og alle dem jeg snakkede med. De blev alle glade for at høre hvad jeg fortalte.
PUUU-HAAA en lettelse det var at få den besked af lægen.
Så nu skal jeg bare vente på at høre fra Næstved sygehus om hvornår jeg
skal i gang med kemobehandlingen. Så der bliver atter en ventetid.
Jeg håber så at den ikke bliver for lang.

d. 7. marts 2008

I aftes fik jeg en mail fra Hanne om at det lå en privat meddelelse til mig i
Mouli gruppen. Den måtte jeg ind og se på og kors hvor blev jeg overrasket.
Hanne havde skrevet en sød besked til mig og lavet dette smukke tags.

Jeg blev så glad og fældede en tåre. Jamen Hanne er da også bare en skat.
Jeg har da fået mange søde ord fra mange medlemmer at gruppen om god bedring.
I aften skal vi over til Birgit og Jørgen og spise brunkål. MUMS.
Det glæder vi os til da det lige er noget vi kan lide.

d. 12. marts 2008

I dag er der kommet brev fra Næstved sygehus med en tid til en samtale med en læge.
Det skal jeg til på mandag d. 17.
Det er ”kun” en samtale med lægen for at de kan forklare om kemobehandlingen.
Jeg havde forestillet mig at når jeg er henvist fra et andet sygehus så ville de gå i gang
med behandling med det samme. Jeg håber så på at jeg til samtalen får at vide hvornår
jeg skal starte med kemoen.
Den fandens ventetid er godt nok ved at være det værste. Det er nervepirrende at skulle
vente fra gang til gang. Jeg er godt klar over at det i dag er anderledes. Man venter ikke
så længe mere som man har gjort. Men for pokker hvor det går mig på nerverne.
Jeg ville jo helst have det hele overstået så hurtigt som muligt så jeg kan blive rask igen.
Utålmodig?? Mig?? JA meget.
Jeg fik i øvrigt at vide af en sygeplejerske fra Næstved sygehus at fra de har modtaget
mine papire og til jeg bliver indkaldt kan der gå op til 14 dage og fra jeg har været til
samtalen med lægen kan der igen gå op til 14 dage.
Det vil sige at der sagtens kan gå 14 dage fra jeg har været til en ting til jeg igen bliver
indkaldt og mere når jeg skal fra et sygehus til et andet.
Det lader til at man SKAL væbne sig med tålmodighed og det er ikke den jeg har mest af.
Nåh men hvad jeg MÅ væbne mig med tålmodighed til på mandag og se hvad der sker.
Jeg har stadig smerter efter operationen. Det må også gerne blive bedre så jeg kan blive
smertefri. Det er jo 3 uger siden om 2 dage så det er godt træls med smerterne.

d. 17. marts 2008

I dag har jeg så været på Næstved sygehus. Flemming var heldigvis med mig.
Med alle de informationer jeg fik var det dejligt han var med så vi kan snakke sammen
om det videre forløb. Fire øre lytter jo også bedre end to.
Lægen fortalte om hvor mange gange jeg skal have kemo og om selve forløbet.
Jeg skal have kemo 6 gange. Når jeg har fået 3 gange kemo skal jeg scannes og have
taget nogle forskellige prøver. Så ser de ud fra det om jeg skal opereres inden jeg får
de sidste 3 gange kemo.
Efter snakken med lægen var det en snak med en sygeplejerske. Hun fortalte om hvordan
det foregår når jeg får kemo og om ulemperne. Jeg skulle regne med at jeg mister mit hår.
Jeg fik noget materiale med hjem til at læse i. Jeg fik også en rekvisition til en frisør så jeg
kan få mig en paryk. Hun var også inde på at jeg nok først kunne komme i gang efter
påsken men at hun ville prøve at undersøge om der skulle være en tid til mig inden påske.
Hun gik for at finde ud af hvornår der kunne være en tid til mig.
Da hun kom tilbage var der en tid til på onsdag.
Herligt. Det er jo kun om to dage. Så endelig kan jeg komme i behandling.
Jeg er spændt på hvordan jeg vil reagere på kemoen.
Men bare det at jeg nu skal i behandling så jeg kan komme af med den dumme kræft
er dejligt.
Kors hvor jeg glæder mig til det hele er overstået.
Jeg ved godt at det sagtens kan tage et halvt år inden jeg er færdigbehandlet.
Jeg har allerede sagt til Flemming at det første jeg vil når jeg er klar til det er at vi tager
op til Nordjylland til mine børn, svigerbørn og børnebørn.
NØJ hvor jeg savner dem.

d. 19. marts 2008

I dag var jeg på Næstved sygehus for at få første gang kemo.
Jeg skulle være der kl. 11.30
Det tog en time på sygehuset. Sygeplejersken var sød og forklarede
en masse om hvad der skulle ske i dag samt om bivirkningerne.
Jeg fik også nogle forskellige piller med hjem for at tage den værste kvalme.
Da jeg var færdig satte jeg mig ud i venteværelset for at puste lidt ud. Jeg tog
mig en kop kaffe og en toast, det syntes jeg at jeg trængte til.
Bagefter tog jeg over forbi frisøren ang. paryk. Jeg fik en tid onsdag efter
påske så vi kan se på hvilken paryk jeg skal have.
Da jeg kom hjem tog jeg en kop kaffe sammen med Flemming.
Jeg var godt nok træt og lagde mig og fik sovet i ca. 1½ time.
Vi fik spist aftensmad og var igang med at få ryddet af da det bankede på døren.
Udenfor stod en dame med blomster til mig.
Nej altså det er for meget sagde jeg og vrælede.
Det er igen Jani, Susanne og Hans der har tænkt på mig i dag hvor jeg har fået
den første gang kemo. I kortet der fulgte med stod der:
Kære Lis. Vi tænker på dig og håber, at det kun bliver ½ så slemt som du
frygter. Vi krydser alt hvad der kan krydses og ville ønske vi kunne gøre andet
end at sende noget kønt at kigge på. Lad os høre fra dig når du orker det.
Mange knus Jani, Susanne og Hans.
Jamen altså det er da bare nogle dejlige venner vi har.

Vi fik ryddet af og satte os ind i stuen med aftenskaffen og så TV.
Jeg havde en fornemmelse af kvalme, det var som om halsen snørede sig sammen.
Hele kroppen har det underligt og jeg følte mig totalt dvask.
Ved 21 tiden gik jeg i seng. Jeg ligger og vender mig og til sidst falder jeg i søvn.
Får sover i ½ til en time. Står op og tager noget vand og drikke.
Går ind og sætter mig i stuen og ser lidt TV. Har det lidt bedre efter den korte søvn.
Går i seng igen ved 24 tiden. Får sovet en time. Er oppe i ½ time.
Så er klokken 4 og jeg har sovet i 2½ time. Er oppe i kort tid.
Får så sovet igen og næste gang jeg vågner er klokken næsten 6.
Klokken 7 vågner jeg igen. Får sovet lidt igen og vågner klokken 8 hvor jeg så
står op og sætter kaffe på.
Øv en nat, det var for mange gange jeg var vågen.

d. 20. marts 2008

I dag er det skærtorsdag.
Jeg føler jeg har det lidt bedre på trods af den urolige søvn.
Sætter mig og drikker kaffe og tager et stykke brød til for at have noget i maven
inden jeg tager dagens ration af piller.
Flemming sover og det skal han også, han har været på job til kl. 6 i morges.
I dag kommer Birgit og Jørgen til eftermiddagskaffe.
Da jeg har spist lidt frokost får jeg den ide at gå op til bageren for at se om de
har noget til kaffen. Så jeg går op og køber 4 kager, den jeg ved Flemming kan lide.
Flemming vågner og står op og får hans morgenkaffe.
Birgit ringer og fortæller at vores søster Lene ville komme til dem med en bog hun
havde lånt, så det blev nok lidt senere de kom til os.
Jeg ringer til Lene og spørger hende om de så ikke kan komme til os i stedet da
Birgit og jeg havde en aftale om eftermiddagskaffe. Det bliver så til at de kommer
hos os i stedet.
Jeg siger til Flemming at jeg lige går op efter 2 kager mere.
Derfra går jeg over til Birgit og giver hende besked om at Lene kommer til os.
Birgit går med mig hjem og Jørgen vil komme lidt senere.
Lene og hendes mand Flemming kommer og kort efter kommer Jørgen.
Vi drikker eftermiddagskaffe og hyggesludrer.
Det var dejligt at hilse på mine søstre.
Jeg er godt nok træt og går ret tidligt i seng.

d. 21. marts 2008

Så har vi langfredag.
Jeg fik en god nats søvn og var kun vågen en enkelt gang.
I dag føler jeg mig godt nok som et omvandrende alderdomshjem.
Jeg er træt og uoplagt. Orker ikke en pind. Først omkring middagstid går jeg i bad
og får tøj på. Det er som om halsen snører sammen så jeg skal ikke have bluse på
der går for langt op i halsen, så er det som om jeg bliver kvalt.
Jeg havde ellers regnet med at skulle have vasket en maskine tøj i dag men det må
vente for jeg orker det ikke. Tiden går med at sidde i stuen og se lidt TV og sove.
Det er godt nok en underlig dag i dag. Intet sker fra min side, jeg er bare så træt og
udkørt. En rigtig dum dag der bare skal overstås.
Maven er gået i stå så den er oppustet. Sygeplejersken var jo også inde på at jeg
kunne ricikere det af p.g.a. en af de piller jeg har fået.
Håber det bliver bedre i morgen.

d. 22. marts 2008

I dag startede dagen nogenlunde.
Jeg tog med Flemming ud og handle.
I dag fik jeg sat en maskine tøj over og da vi kom hjem igen fik jeg tøjet i tørremaskinen.
Så orkede jeg ikke mere og tøjet forblev i tørren. Så må jeg se om jeg orker at få lagt
det sammen i morgen. Jeg er bare så pokkers træt.

d. 23. marts 2008

I dag er det påskedag.
Dagen startede ikke godt. Jeg har megen kvalme. Prøver at tage et par piller for det.
Jeg fik jo en del piller med hjem til at tage efter behov.
Jeg kan intet spise.
I dag er det den værste dag til nu. Jeg sover stort set hele dagen væk.
I dag føler jeg mig ikke som et alderdomshjem men som ti.
Kors hvor har jeg det dårligt. Om aftenen må jeg 3 gange ud og omklamre den hvide
telefon.
Kort sagt, den værste dag til nu. ØV, en dag der må rives ud af kalenderen.

d. 24. marts 2008

Så har vi 2. påskedag.
Jeg har det lidt bedre i dag men er stadig totalt grogget.
Føler slet ikke sult. Flemming spørger mig på et tidspunkt om der ikke er noget jeg vil
have at spise da jeg jo skal have noget i maven. Det eneste jeg jeg kan tænke mig er
en gang suppe så han kører i byen for at få fat på suppe til mig.
Jeg sover en hel del af dagen væk. Om aftenen serverer Flemming suppe for mig.
Det var nu meget godt alligevel at få lidt i maven.

d. 25. marts 2008

I dag har jeg det bedre. Jeg får endda lagt tøjet sammen der ligger i tørren.
Der har det ligget godt siden i lørdags. Jeg ringer til frisøren som jeg har en aftale hos
i morgen for at se på paryk. Jeg fortæller hende at jeg ikke har det godt og om vi
kan finde en anden dag. Hun giver mig en tid til på fredag og siger at jeg endelig
skal ringe igen hvis vi skal lave tiden om en gang til.
Flemming spørger om jeg vil med ud at handle men jeg vil hellere tage mig en lur da jeg
er pokkers træt. Det eneste jeg beder ham om at tage med hjem er svesker.
Jeg vil prøve at spise dem i håb om at få gang i maven.
Jeg vågner efter han er kommet hjem igen.
Kors hvor blev jeg glædeligt overrasket da jeg kom ud i køkkenet til ham.
På bordet ligger der en orchidebog til mig. Han er da bare en skat.
Om ikke det var nok? Næh nej.
På væggen med underskabe stod der en Piet Hein lysestage.
Den lille udgave af Karlsvognen. Han havde været en tur i Bahne og der havde de den
endda på tilbud. Og som han sagde: "Nåh ja, jeg kunne jo lige så godt købe den, vi har
jo talt om den og nu var den på tilbud".
Det er det jeg siger. Han er altså bare en skat. Kors hvor jeg elsker ham.
Det er da rigtigt nok at vi på et tidspunkt havde snakket om den. Det var i sommeren
2006 hvor vi lige havde lavet nyt køkken.
Til aften spiste jeg resten af suppen, så må jeg se hvad jeg har lyst til i morgen.
Det er ikke den store madlyst jeg har da det hele smager forkert.
Bare jeg får gang i maven i morgen for ellers tror jeg at jeg vil ringe til sygehuset
og høre med dem om hvad jeg kan gøre da jeg har pokkers ondt i maven.
Her er hvad Flemming havde købt.

d. 26. marts 2008

I dag har jeg det meget bedre. Annie ringede for at høre hvordan jeg havde det.
Vi fik en god sludder. Her blev det flot solskind så jeg sagde til hende at jeg havde
tænkt på at gå en tur. Det syntes hun var en rigtig god ide da luften nok havde godt
af mig eller også var det omvendt. Kort sagt hun fik givet mig et los bagi så jeg
fik gjort alvor af det. Jeg gik en tur på ca. 1 time og da jeg kom hjem igen tog jeg
mig noget frokost. Derefter ringede jeg til Annie for at fortælle hende at nu havde jeg
været ude og gå, at det var hende der så sødt havde givet mig det nødvendige spark
bagi så det var blevet til alvor med gåturen. Det blev hun glad for at høre.
Derefter fik jeg styr på køkkenet. Jubiiii jeg fik udrettet noget.
Der er kommet brev fra sygehuset om at jeg skal til UL-skanning
mandag d. 7. april kl. 8.45
Samme dag har jeg tid til blodprøvetagning kl. 8.00 og til ambulant kontrol samt
en ny gang kemo og det er kl. 9.00
Jeg må vist lige ringe og rykke kl. 9 aftalen lidt i morgen.
Så alt ialt har det været en god dag.
Selv min mave er ved at komme i orden igen.

d. 27. marts 2008

Jeg har ringet til sygehuset ang. min aftale d. 7. april kl. 9 og de har noteret at jeg
kommer lidt senere. Det kunne tyde på at ikke alle ringer til dem når der er noget
for hun syntes det var godt jeg havde ringet og hun ville skrive i mine papirer at jeg
kom når jeg var færdig med skanningen.
I dag har jeg også fået brev fra sygehuset med en tid til Knogleskintigrafi.
Det skal jeg til d. 1. april kl. 12.45 så jeg har da noget jeg skal til i den kommende tid.
I dag har det været en god dag.

d. 28. marts 2008

I dag var jeg hos frisøren i Næstved for at snakke paryk. Jeg fik vist nogle hæfter
med forskellige frisurer og hårlængder. Jeg skal bare have en med kort hår som
når jeg lige er blevet klippet. Vi fandt frem til 4 - 5 stykker som frisøren bestiller
hjem. Jeg fik en ny tid til d. 8. april hvor jeg så skal prøve dem. Så må vi se hvilken
af dem det bliver til. I dag har jeg haft en god dag.
Om aftenen satte jeg mig for at se hvad der var kommet af mail.
Minsanten om der ikke var en sød mail fra Pspgirl med dette flotte tags.
Tusind tak til søde Pspgirl, det blev jeg glad for.

d. 30. marts 2008

Så har det været weekend. Jeg har heldigvis fået overstået de værste pinsler og
elendighed for denne gang. Så jeg har haft en dejlig afslappende weekend.
Jeg var lige en smut inde i gruppen for at se om der var noget nyt.
Og minsanten om ikke jeg blev glædelig overrasket.
Der lå nemlig dette flotte tags til mig fra Nina.
Tusind tak søde Nina, det blev jeg glad for.

d. 3. april 2008

I tirsdags d. 1. april var jeg til Knogleskintigrami på sygehuset.
Da jeg kom fik jeg sprøjtet noget radioaktivt ind i åren. Jeg skulle så gå ud i
venteværelset og drikke 3 til 4 glas væske og måtte derefter gerne gå. Jeg fik en tid
hvor jeg blot skulle være retur til skanningen. Jeg gik ud og drak 2 glas saft, så kunne
jeg ikke drikke mere. Derefter gik jeg over til Sahva for at finde mig et tørklæde.
Jeg fik også købt et, det kostede 350 kr. Det er godt nok dyrt syntes jeg bare fordi
de er anderledes og skal dække hovedet på en anden måde. Nåh men jeg købte det.
Jeg er nemlig begyndt at fælde.
Da jeg kom tilbage til sygehuset havde jeg rigeligt tid til jeg skulle skannes.
Jeg købte en fransk hotdogs og satte mig i venteværelset og spiste den samt drak
2 glas saft. Da tiden var ved at være der gik jeg på toilettet så jeg kunne være helt
klar til skanningen. Da jeg kom ud fra toilettet kom sygeplejersken og hentede mig.
Da det hele var overstået kørte jeg hjem igen og drak kaffe sammen med Flemming.

I går og i dag har jeg fældet meget mere, så det er vist godt jeg har fået købt et tørklæde
nu hvor håret er ved at falde af.
Bortset fra at hårdet falder af har jeg haft nogle gode dage.

d. 7. april 2008

I dag har jeg været på sygehuset igen.
Først skulle der tages blodprøver, derefter var det en UL-skanning.
Da det var overstået skulle jeg til en samtale med lægen og bagefter skulle jeg ind til
sygeplejersken og have en ny omgang kemo.
Det hele tog 3 timer fra kl. 8 til kl. 11
Derefter tog vi ud og handlede.
Da vi kom hjem var det tid til frokost. Vi fik spist og lavet kaffe.
Kaffen nød vi på terrassen, det var så dejligt at sidde der i haven og slappe af.
Solen skinnede og det var dejligt varmt hvor der var læ. Vi nød det rigtigt.
Dernæst var tiden kommet til at Flemming fik lov til at finde hans trimmer frem.
Jeg har mistet så meget hår at det sidste lige så godt kunne ryge også.
Jeg fældede så meget at der var hår allevegne. Selv i min mad faldt der hår og det
må jeg indrømme at jeg ikke bryder mig om. Så den sidste rest kunne lige så godt
blive fjernet. Sådan så jeg ud inden trimmeren blev taget i brug.

Og sådan er det uden hår.

Godt jeg skal til frisøren i morgen og prøve parykker.
Jeg må da indrømme at det gjorde lidt ondt at håret faldt.

d. 8. april 2008

Så har jeg været hos frisøren og fået min paryk så nu ser jeg sådan ud med hår på.

Jeg håber denne gang på at jeg slipper lettere om det så jeg ikke skal gennem de
kvaler jeg havde sidst jeg fik kemo. (håbet er jo som bekendt lysegrønt)
Men hvad, så må jeg tage det med.

d. 13. april 2008

I dag er det søndag og jeg er igen på vej op efter nedturen fra kemoen i mandags.
Lige som sidst gik det ned ad bakken i nogle dage for derefter at gå af H…… til i et par dage.
Fredag bestilte jeg ikke andet end at sove. Jeg havde det slemt men dog en smule mindre slemt
end sidst jeg fik kemo. Vi havde garderet os og købt nogle supper hjem så der var noget jeg
kunne få ned. Jeg fik da også lidt suppe ned fredag aften.

Lørdag spiste jeg også suppe både til frokost og aften. Jeg fik sovet det meste af
formiddagen væk. Medens jeg fik sovet var Flemming taget i byen for at handle et par småting.
Jeg var lige vågnet da han kom hjem igen. Og hvad havde han i hånden??
En orkidé. Hans bemærkning var, ”den sprang op i hånden på mig så jeg var nødt til at tage
den med hjem”. Det er det jeg siger, han er bare en skat der forkæler mig.
Om aftenen havde jeg det lidt bedre og fik da også set lidt TV sammen med Flemming.

I dag søndag har jeg det igen lidt bedre. Det er dejligt når det går fremad.
Jeg ser frem til at det kun er en gang af den kradse gang kemo jeg skal have.
De 3 sidste skulle jo være mildere og så håber jeg at de ikke gør mig så pokkers dårlig.
Men hvad, det går jo nok alt sammen. Jeg ser frem til at jeg får det hele overstået og
bliver rask igen.

d. 14. april 2008

Så er det mandag igen og en ny uge. Jeg har det allerede meget bedre.
Det har været knapt så slemt denne gang efter kemoen og det er jeg glad for.

d. 19. april 2008

I dag kommer Finn fra Fyn på weekend. Det er efterhånden længe siden vi sidst
har været sammen. Finn er en af vores gamle venner. D.v.s. det er en af Flemmings
gamle venner fra før min tid.
Dejligt at jeg har det meget bedre nu han kommer over til os.
Så der er dømt hyggeweekend.
Finn havde en stor sammenplantning med til mig og en flaske vin til Flemming.

 

     

 

d. 20. april 2008

Det har været en dejlig weekend, vi har fået råhygget med Finn.
Vi fik rigtigt snakket. Det var jo længe siden vi sidst har set noget til hinanden
så der var masser at snakke om. En masse der skulle indhentes.
En rigtig dejlig weekend.

d. 24. april 2008

I dag kom storebror Bent og hans kone Karin forbi.
De kom ved middagstid og blev og fik frokost sammen med os.
Bagefter fik vi en kop kaffe inden de tog over til søster Birgit og svoger Jørgen.
Bent og Karin bliver herovre til på søndag og de sover så hos Birget og Jørgen.
Bent og Karin havde en orchidé og en flaske Russisk Guld champagne med til mig.
De syntes lige jeg skulle have noget godt.

d. 25. april 2008

Flemming og jeg havde en rigtig hyggedag. Vi havde nogle ting at ordne i
København. Da vi hvade ordnet det vi skulle gik vi en osetur gennem Strøget.
Derfra gik vi ind hos Ida Davidsen i Store Kongensgade og fik noget at spise.
WOW noget lækkert smørrebrød vi fik. Det kan varmt anbefales.
Derefter gik vi tilbage via Strøget og osede videre og faldt ind et sted og fik kaffe.
Vi kørte hjem og fik os noget kaffe og hyggede os foran TV'et resten af aftenen.
Så alt ialt en rigtig dejlig dag.

d. 26. april 2008

Vi er inviteret ud at spise af Birgir og Jørgen sammen med Bent og Karin.
Vi var på Holmegaards Bryghus hvor vi fik noget rigtigt lækkert mad.
Det kan også varmt anbefales som spisested.
Bagefter kørte vi hjem til Birgit og Jørgen hvor vi drak aftenskaffen.
Alt ialt en rigtig hyggedag med mine 2 store søskende og deres ægtefæller
så vi tre par havde en dejlig aften sammen.

d. 27. april 2008

I dag har vi ingen planer for dagen andet end at slappe af.
Bent og Karin kom lige forbi for at sige farvel inden de skulle køre hjem til Horsens.
Jeg havde lige laver kaffe, så de blev kort og fik en kop med inden de kørte hjem.

d. 28. april 2008

I dag har jeg igen været på sygehuset for at få en ny omgang kemo.
Lægen ville give Ringsted sygehus besked så jeg kan komme til undersøgelse for at
se om knuden har mindsket sig så den er klar til at blive fjernet.
Jeg tror selv på at den er det da jeg selv kan mærke den er blevet mindre.
Så nu må jeg se hvornår jeg hører fra Ringsted. Lægen sagde at hvis jeg ikke
havde hørt derfra inden for en uge skulle jeg ringe.

d. 5. maj 2008

Sikke en uge det har været. Allerede om onsdagen d. 30. havde jeg det enormt
skidt. Det var både med kvalme og opkast og jeg sov det meste af tiden væk.
Dagen efter gik det bedre og jeg var glad for så var det overstået for denne gang.
HA HA troede jeg lige!!
Dagen efter igen, altså om fredagen kom det hele med 200 km i timen retur.
Kors i hytten hvor havde jeg det dårligt. Lørdag var ikke spor bedre.
Jeg ringede til sygehuset lørdag eftermiddag og de ville gerne have jeg kom
så de kunne tjekke mig. Så Flemming kørte mig en tur på sygehuset.
Der blev taget forskellige prøver bl.a. blodprøver. En læge kom og undersøgte
mig. Senere om aftenen kom en anden læge og undersøgte mig. Jeg fik at vide at
div. prøver de havde taget var fine så de kunne ikke gøre noget for mig.
Jeg kunne tage hjem igen om aftenen. I stedet for kvalmepillerne jeg har blev jeg
udstyret med nogle andre som var stikpiller. De sagde at jeg skulle komme igen
hvis der blev noget.
Dagen efter gik det en smule bedre men kors hvor var jeg træt.
Jeg var tappet for alt hvad der hed energi.
I dag går det så igen lidt bedre. Nu håber jeg det går den rigtige vej fremad.
Der er også kommet brev fra Ringsted sygehus med en tid til undersøgelse
fredag d. 9. maj, så håber jeg at jeg får en tid til operationen snarest så også det
kan blive overstået.

d. 6. maj 2008

I dag går det heldigvis lidt bedre så jeg håber alt det slemme er overstået for
denne gang og at det nu kun går fremad. Jeg har godt nok ondt i halsen denne gang
og det har jeg haft siden onsdag d. 30. april. Det går vel også over igen.
I dag har jeg siddet lidt ved min PC. Skulle lige tjekke post og en tur forbi Mouligruppen.
Jeg har ikke været der den sidste ugestid så jeg ville lige lægge en hilsen til de kære
Mouli medlemmer så de kunne høre fra mig.
Og minsanten om ikke der lå en hilsen til mig fra Virtuella med dette søde tags.
Tusind tak søde Virtuella, det blev jeg glad for.

d. 8. maj 2008

I dag går det igen lidt bedre. Det går stille og roligt fremad.
Så er det i morgen jeg skal til undersøgelse på Ringsted sygehus.
Flemming vækker mig når han kommer hjem fra jobbet. Så har jeg god tid til at komme
i bad og i tøjet samt få min morgenkaffe. Jeg skal være der kl. 8.30
Birgit kommer og kører mig på sygehuset. Flemming er nødt til at sove da han skal på
job igen om aftenen. Så er det dejligt jeg har søster tæt på og at hun kan køre mig.
Hun kommer i god tid har hun sagt.
Jeg er spændt på hvad de siger på sygehuset i morgen.

d. 9. maj 2008

I dag har jeg så været på Ringsted sygehus. Birgit kom og hentede mig og vi kørte til
sygehuset. Jeg ville gerne have at hun gik med ind til lægen så vi sammen kunne høre hvad
han havde at sige. Så kunne vi også bedre bagefter snakke om det.
Lægen ville lige undersøge brystet på mig og han blev selv forbavset over hvor meget
knuden var blevet mindre. Når man tænker på at den oprindeligt var 8 cm. og nu er
blevet mindre end det halve. Så det tør siges at kemoen har skrumpet knuden.
Jeg fik også tid til operation. Mandag d. 19. dennes skal jeg opereres. Så fjerner de
knuden. Så vidt det er muligt bliver det en brystbevarende operation.
Det hele var så positivt. Da jeg var færdig hos lægen blev vi og snakkede med
sygeplejersken. Hun forklarede forskellige ting og sluttede af med at sende mig til
blodprøvetagning. Det gik vi så ned og fik ordnet.
Vi kørte hjem til Birgit og kunne fortælle Jørgen om alt det positive. Vi sad og sludrede
over en kop kaffe og jeg var helt i den 7'ende himmel. Selv kaffen smagte ekstra godt.
Jeg glædede mig til Flemming vågnede så jeg kunne fortælle ham om hvordan det var
gået. Jeg måtte bare ringe til Preben og fortælle ham det også. Rebecca sendte jeg en
SMS til da hun jo var i skole, hun skulle jo også lige høre det.
Det har bare været sådan en positiv dag.
Nu kan jeg se frem til operationen om lidt over en uge.
Så det går fremad.

10. til 12. maj 2008

Så er det lørdag og i morgen er det Pinse.
Jeg har det godt og vi kører op til Susanne og Hans i deres sommerhus i Vig.
Det er længe siden vi for alvor har været nogle steder og tilmed har overnattet.
Kors hvor jeg er glad for at jeg har det godt så vi kan komme lidt ud.
Det trænger vi begge til.

I dag er det søndag.
Odsherred afholder kunstdage i Pinsen og vi havde aftalt at køre rundt sammen
med Susanne og Hans så vi var hos nogle af kunstnerne for at se på hvad de
har at byde på. Vi nåede da også rundt til flere kunstnere.
De fleste havde noget vi godt kunne lide så det var en inspirerende dag.
Vejret var utroligt smukt og det var dejligt varmt. Det var alt for varmt til at gå
med parykken på så jeg tog den af og lagde den i bilen. Flemming syntes godt
nok jeg var modig sådan at tage den af og gå rundt med mit skaldede hoved.
Jeg lagde da også mærke til at nogle kiggede efter mig men dertil kunne jeg kun
trække på smilebåndet.
Da vi kom tilbage til sommerhuset gik Susanne igang med at forberede aftensmaden
og Hans tændte op i grillen. Jeg spurgte Flemming om vi skulle køre hjem i aften
eller om vi skulle blive en dag mere. Han kiggede på mig og sagde at det jo var
mere op til mig, om hvordan jeg havde det. Jeg kunne trøste ham med at jeg havde
det godt og at vi sagtens kunne blive for min skyld. Det ville Flemming jo gerne
så jeg ringede til søster Birgit og fortalte hende at vi blev en dag mere. Birgit ser
nemlig efter vores katte nu vi ikke er hjemme og hun blev glad på mine vegne at
jeg havde det så godt at vi blev.
Det har været en pragtfuld dag med masser af inspiration.

Så er det 2. Pinsedag og vi har talt om at fortsætte med at blive kunstnerisk
inspireret. Vi kører igen alle 4 ud i det danske land for at se på kunst.
På de to dage nåede vi rundt til 20 forskellige kunstnere i Odsherred.
Sikke masse indtryk der skal fordøjes.
Men kors hvor har det været en dejlig Pinse.
Jeg har nydt til fulde at vi har været hos Susanne og Hans.
Jeg føler at jeg har fået ladt batterierne op så jeg er klar til operationen d. 19 maj.

d. 19. maj 2008

I dag skulle jeg være på sygehuset kl. 7.30 og møde fastende.
Flemming kørte mig på sygehuset og blev medens jeg kom i sygehustøjet og puttet
i seng. Da jeg blev hentet kl. 8.10 kørte Flemming hjem. Jeg blev kørt til røntgen hvor
man skulle sætte nål i brystet for at centrere hvor knuder er. Da jeg havde fået nålen
sat i brystet og de havde tjekket at den sad rigtigt blev jeg kørt tilbage til afdelingen.
Jeg sov indtil sygeplejersken kom med piller jeg skulle tage inden operationen. Jeg
faldt i søvn igen og vågnede da portøren kom for at hente mig.
Så var det nu jeg skulle ned og opereres.
På operationsstuen blev jeg gjort klar og lægen kom og sagde godnat.
Da jeg vågnede igen var jeg stadig på operationsstuen. Det hele var overstået.
Operationen var gået efter planen og jeg havde fået en brystbevarende operation.
Det vigtigste for mig er blot at de har fået det hele væk også selvom det evt. måtte
koste mit bryst. Det kan der jo altid laves om på senere hvis det var.
Jeg blev kørt på opvågningsstuen hvor jeg fik smertestillende. Det gjorde godt nok
ondt og jeg fik to gange smertestillende. Jeg fik også noget at drikke.
Efter en time på opvågningen blev jeg kørt tilbage til afdelingen.
Sygeplejersken kom med noget at drikke og en sandwich. Det var dejligt at få lidt
i maven for jeg var begyndt at blive sulten.
Jeg fik ringet til Flemming så han kunne høre at jeg nu var kommet tilbage og at det
hele var gået godt. Jeg fik også ringet til Preben, Rebecca og til Birgit.
Om aftenen spiste jeg aftensmad i opholdsstuen sammen med nogle medpatienter.
Flemming kom og besøgte mig og han blev "tvangsanlagt" til at gå gangen tynd
sammen med mig. Jeg ville gerne have al bedøvelse og morfin ud af kroppen igen
og derfor ville jeg ud og røre mig.
Senere drak Flemming og jeg aftenskaffe sammen og sad og sludrede inden han
kørte hjem igen. Da han var kørt hjem fortsatte jeg min vandring på gangen.
Jeg kom også i snak med en af de andre parienter som jeg fik en rigtig hyggesludder
med. Ved 23 tiden gjorde jeg mig klar til natten og gik i seng.

d. 20. maj 2008

I dag skal jeg hjem igen. Lægen snakkede om at jeg kunne tage hjem engang efter
middag. De skulle bl.a. lige fjerne noget af min forbinding og tjekke såret.
Det var dejligt at komme i bad og få sit eget tøj på igen. Efter middagsmaden var jeg
godt nok træt og lagde mig for at få en lur. Jeg vågnede ved at Flemming gav mig et
kys på kinden. Jeg havde ringet til ham inden vi spiste så han vidste besked om hvornår
han skulle komme og hente mig. Lægen havde travlt og kom ikke forbi for at se på
såret så det blev sygeplejersken der fjernede noget af forbindingen og tjekkede det.
Hun syntes det så rigtigt fint ud og det kunne jeg kun give hende ret i.
Jeg nåede lige at få en kop eftermiddagskaffe samtidig med at jeg fik pakket mine ting
sammen. Og så gik turen hjemad.
Dejligt at være hjemme igen.
Da jeg kom hjem ringede jeg til Næstved sygehus for at sige at jeg nu er klar til de
3 sidste kemoer. Jeg fik en tid til d. 26. maj altså allerede på mandag.

d. 21. maj 2008

Birgit har spurgt om vi gav aftenskaffe. Ja da det gør vi.
Efter jeg har spist frokost går jeg en tur op til bageren for at se om der skulle være
noget til kaffen. Jeg køber en stang. Det er sjældent vi spiser kager fra bageren men
jeg syntes at til en forandring skulle der være noget til kaffen.
Birgit og Jørgen kommer og minsanten om ikke de har en Orchide med til mig.
Jeg bliver enormt glad for den. Det er endda en jeg ikke har.
Jeg er jo "lidt" vild med orchideer og har en del stående.

 

     

d. 23. maj 2008

Så er det weekend igen. Jeg har det godt efter operationen men er en del træt og
er nødt til at tage mig en middagslur for at få noget ud af aftenen. Men hvad, hellere
en lur i løbet af dagen og så kunne hygge med Flemming for resten.

d. 26. maj 2008

Så går turen til Næstved sygehus hvor jeg igen skal have kemo. Jeg mangler 3 kure.
Kl. 8.45 var jeg til blodprøvetagning og kl. 9.45 skulle jeg ind og snakke med lægen.
Da klokken var 11 gik jeg op til skranken for at høre om det snart var min tur eller
om der var noget galt siden jeg ikke var kommet ind endnu. Det viste sig så at mine
blodprøver havde dannet klumper og ikke kunne bruges så de skulle tages om. Der kom
en laborant og tog nye prøver og lægen havde bedt dem om at analysere dem i en
fart så jeg ikke skulle vente for længe på svar. Der gik ½ time og så kom svarene så
jeg kunne komme ind til lægen og snakke med ham. Jeg fik blodprøvesvarene og han
spurgte til hvordan det var gået siden sidste kemokur.
Derefter skulle jeg ind til sygeplejersken for at få min kemo. De sidste 3 kekokure er en
anden slags kemo end de første 3. Denne gangs kemo kan evt. give allergiske reaktioner
og ødelægge mere af ens immunforsvar. Derfor bliver der lavet om på mine piller og
tilføjet flere slags bl.a. skal jeg have en indsprøjtning et døgn efter kemoen for at rette
op på immunforsvaret. Den ene slags kemo jeg skal have tager 1 time at løbe ind så
sammenlagt bliver det 2½ time hos sygeplejersken. Det vil sige ikke i dag da jeg for det
første fik nye oplysninger om den nye kemo. Dernæst drillede mine åre så da hun havde
prøvet 2 gange at stikke i mig gik hun ud efter assistance så en anden kunne prøve. Det gik
også galt for hende. Når det driller plejer de at rekvirere en narkosesygeplejerske men der
ville være for lang tids venten på at hun kunne komme. Så søde Gitte der ikke havde det
godt med at have 2 misser i at stikke mig sagde at nu prøver vi på en frisk og det gik
heldigvis godt. Det blev også til 4 gange der blev stikket i mig pluds de 2 gange der blev
taget blodprøver. 6 gange stik ialt så jeg må indrømme at jeg syntes det var nok.
Det blev til en lang dag på sygehuset da jeg først var færdig lidt over 15.30 og så lige
skulle have ny tid i reseptionen til næste gang.
Vi var først hjemme igen ved 16 tiden hvor vi fik lavet kaffe så vi kunne sidde stille og
roligt og slappe lidt af. Kors hvor var jeg træt men jeg syntes det var for sent at lægge
mig og få en lur. Så vil jeg hellere gå lidt tidligere i seng og få en god lang nattesøvn.

d. 10. juni 2008

Det er nu 14 dage siden jeg sidst har fået opdateret.
Det har været noget af en slem periode.
D. 26. maj fik jeg kemo som nævnt ovenfor.
Onsdag d. 28. maj om aftenen fik jeg det skidt.
Torsdag til og med søndag lå jeg i sengen.
Kors hvor jeg havde det af H...... til. Jeg fik intet at spise i de 4 dage
det kunne jeg simpelthen ikke. Jeg fik kun lidt at drikke.
Jeg kunne bare ikke få noget ned. Det jeg var bedst til var at sove.
For det meste sov jeg ½ til 1 time, så vågnede jeg og var en smut oppe
for derefter at gå i seng igen. Jeg blev mere og mere afkræftet og kunne næsten
ikke stå på mine ben. Det var kort sagt nogle forfærdelige dage.

Om mandagen stod jeg først op igen og fik da også lidt at spise.
Det var skønt at komme i bad og få rent tøj på efter de slemme dage hvor jeg
ikke engang orkede at komme i bad, så det var ekstra dejligt med badet.
Jeg havde det også lidt bedre så jeg håbede det ville gå den rigtige vej nu.

Det er nu en uge siden jeg stod op af sengen efter de grimme dage og det er gået
meget stille og roligt fremad siden. Jeg er stadig afkræfter og orker intet.
Jeg er også nødt til at tage en middagslur hvis jeg skal kunne holde mig vågen
bare lidt af aftenen. Appetitten har jeg fået igen men jeg kan ikke spise det som
jeg plejer. Skidt også med det, jeg har jo nok af reserver at tage af hvis det skal være.
Jeg er blot en af dem der ikke taber i vægt sådan lige. Selv i de dage hvor jeg ikke
spiste noget tjahh jeg tabte intet.
Det jeg lige nu blot er utilfreds med er at jeg er så pokkers afkræftet. Jeg er totalt aftappet
for alt hvad der hedder energi.
Så jeg glæder mig usigeligt til jeg er færdig med at få kemo. Der er heldigvis kun 2 gange
tilbage. Nåh ja og så lige strålebehandlingen til allersidst.

Det er også først for nylig jeg har siddet lidt ved min PC. Jeg skulle da også lige en smut
ind i gruppen og lægge en hilsen. Jeg blev glædeligt overrasket for der lå dette flotte
tags til mig fra Pspgirl. Det har ligget til mig siden d. 27. maj.
Tusind tak Pspgirl det er bare så flot.

d. 26. juni 2008

Så er jeg atter på vej op igen efter kemo jeg fik d. 16 juni.
Jeg skal godt nok love for at den kemo jeg får nu tager kegler.
Den reagerer jeg enormt på. Kors hvor den er hård ved mig.
Fra den dag jeg har fået kemo går det ned ad bakken i et par dage for derefter
at nedlægge mig helt. Jeg ligger brak nogle dage hvor jeg har det af H...... til.
Dernæst tager det flere dage inden jeg kommer på højkant igen.
Jeg er bare så pokkers afkræftet og træt. Spiser meget mindre end jeg normalt gør.
Man skulle tro at jeg taber mig, men nej, ikke det der ligner. Vægten ændrer sig
ikke og jeg føler mig godt oppustet.
Jeg er glad for at der kun er en gang kemo tilbage.
Jeg har også fået besked på at jeg skal have 24 gange stråler. Det vil sige at der kommer
til at gå 5 uger med det. D. 7. juli skal jeg have sidste kemo og d. 14. juli skal jeg til
forsamtale ang. strålerne. Den dag regner jeg med at få at vide datoen for start af
strålebehandlingen.
Jeg går og tæller ned og er enormt glad for der kun er en gang tilbage med kemo.
Jeg har jo heller ikke fået skrevet meget nyt i den senere tid da jeg ikke engang
orker at sidde ved min PC. Derfor er det ret kort det jeg har fået skrevet de 2
sidste gange.

d. 7. juli 2008

Hurra det var så den sidste gang kemo jeg fik i dag.
Jeg syntes godt nok at det er en slem omgang at komme igennem.
Det er så heldigvis sidste gang jeg skal ned og dykke efter kemoen.
Den kemo jeg har fået de sidste 3 gange er en der går i led og knogler
og jeg skal love for at det er noget der kan mærkes. Det værste er godt
nok mine ben. Jeg kan ikke gå ret langt og kan heller ikke stå stille i ret
lang tid. Føj den er grim og jeg har ingen kræfter.
Jeg er også så usigelig træt. Selvom jeg har fået en god nats søvn har jeg
svært ved at vågne om morgenen. Jeg skal langt op af dagen før noget af
trætheden fortager sig. Det er irriterende. Jeg får intet lavet på hjemmefronten
da jeg ikke har kræfterne til det. ØV.
Så nu er jeg bare glad for at det er slut med kemoen.

d. 14. juli 2008

I dag har jeg været til samtale med lægen ang. strålebehandlingen.
Han forklarede om forløbet.

d. 21. juli 2008

I dag har jeg været til CT-skanning.
Der blev lavet en speciel pude jeg skal ligge på når jeg får stråler.
Jeg fik også lavet 4 tatoveringsmærker som stråleapperatet bliver indstillet
efter. Det er, som hun forklarede, millimeterdemokrati man går efter.
Stråleapperatet skal nemlig indstilles helt nøjagtigt, derfor tatoveringsmærkerne.
Bagefter skule jeg til samtale med en sygeplejerske.
Da det hele var overstået fik jeg en tid til start på strålerne d. 6. august.

d. 23. juli 2008

I dag har jeg fået en mail med dette flotte tags fra Jette Rehder.
Det skal du have mange tusind tak for

d. 6. august 2008

Så har jeg fået den første gang stråler.
Det var heldigvis ikke noget der var slemt. Man mærker ikke noget til det.
Jeg fik at vide at jeg godt kan blive rød og irriteret i huden og at der godt
kan komme tør hud men at det kunne vi se på når den tid kommer.
Nu tæller jeg blot ned til jeg er færdig med strålerne.
Heldigvis har Flemming fået lov til at skubbe hans ferie til jeg er færdig.
Det er jeg meget glad for da han jo ikke ville få nogen ferie hvis jeg skulle til
behandling hver dag. Han trænger jo også til ferie da alt det sygdom jo også
har ramt ham. Så jeg glæder mig til jeg er færdigbehandlet.

d. 26. august 2008

I dag har jeg fået strålebehandling nr. 15
Det vil sige at der kun er 9 gange tilbage. HURRA
Kors hvor er det dejligt.
Nu er jeg ved at kunne se enden på det hele.
Jeg har fået tør hud på brystet og det gør ondt i det.
Men hvad så længe det ikke bliver værre er det til at udholde.
Bare tanken om at der kun er 9 gange tilbage.
UHHHHHH det er skønt.

d. 8. september 2008

Så har jeg fået den sidste gang stråler i dag.
Da jeg kom ind for at lægge mig på briksen stod der et lille flag på briksen.
Jeg kiggede noget og sygeplejersken sagde,
"Det er jo sidste gang, så det skal da fejres".
De har bare været så søde allesammen under hele forløbet.
Nu skal jeg først på sygehuset igen til januar til kontrol.
Jeg har fået at vide at hvis der skulle være noget skal jeg bare komme.
Men tanken om at være færdig, KORS HVOR DEJLIGT.

Eftertanker

Det har været et dumt år 2008. Jeg havde ikke forestillet mig at jeg skulle få kræft.
Nu er det hele heldigvis overstået og jeg glæder mig til at komme til Nordjylland.
Det bliver dejligt at se børn, svigerbørn og børnebørn igen.

Når jeg tænker tilbage hvor lægen fortalte at knuden var 8 cm. men som han sagde
så er det ikke sikkert at selve kræftknuden er så stor, da ens system har det med at
indkapsle det onde, og jeg så fik at vide at selve kræftknuden var 4,5 cm.
Ja og at den var skrumpet til 1,5 cm. efter de første 3 gange kemo.
Jeg syntes det er utroligt at de kan se hvor stor knuden er og har været.

December 2008

Jeg skulle i bad og fik noget af et chok. Mit bryst var ildrødt og meget varmt.
Jeg har godt nok haft ondt i det på det sidste og syntes det blev mere hårdt.
Jeg viste Flemming det og han beordrede mig til lægen næste dag. Det behøvede
han nu ikke for det havde jeg i sinde. Jeg prøvede at kontakte min læge men hun
var der ikke. Så ringede jeg til Ringsted sygehus til min kontakt sygeplejerske og
fortalte hende om mit problem. Hun sagde at det måtte de hellere få set på men at jeg
skulle have en henvisning fra lægen da det er mere end 3 mdr. siden jeg blev opereret.
Jeg ringede så tilbage til lægehuset og forklarede sekretæren om mit problem. Hun
fortalte at en af de andre læger havde en tid om eftermiddagen og den tog jeg.
Han så på brystet og ville lige have en af de andre læger til at se det også. De var
enige om at jeg hellere måtte en tur til Ringsted så de kunne tjekke det. Lægen
ringede til Ringsted og jeg fik en tid dagen efter.
Da jeg kom til Ringsted sygehus og lægen havde undersøgt brystet sagde han at det
var en væskeansamling og betændelse. Det var desværre noget der kunne ske efter
endt strålebehandling. Jeg blev udstyret med 2 forskellige piller jeg skulle tage i 10 dage.
Derefter skulle jeg komme tilbage efter en uge så de kunne tjekke op om det havde
hjulpet. Da jeg kom tilbage efter en uge var det heldigvis ikke så rødt mere men jeg havde
stadig ondt. Jeg blev sendt videre til ultralyd scanning. Her blev der tømt noget af
væsken af. AVV for H...... det gjorde ondt. Lægen stak en kanyle i brystet og sugede
noget væske ud. Jeg var glad for at Flemming var med mig og holdt mig i hånden også
selvom jeg klemte ham. Det gjorde F...... ondt og trak tårer. Bagefter skulle jeg komme
retur og få en tid. Det der blev suget ud blev sendt til dyrkning og det kunne jeg få
svar på når jeg kom tilbage om 5 dage. Jeg fik så at vide at der ikke var mere
betændelse i det. Hvis der blev mere måtte jeg komme retur for så kunne det være
jeg skulle have tømt mere væske af.
Nu håber jeg at det er overstået og at der ikke kommer mere.
Jeg er godt nok stadig meget øm i brystet men det fortager sig vel igen.

Copyright Fliht.dk © 2006 - 2009